Nissans Assistance Vejhjælp

NISSAN ASSISTANCE VEJHJÆLP

Når du køber en ny Nissan, så har du automatisk Nissan assistance vejhjælp med i hele din nybilsgaranti periode. Du får vejhjælp eller bugsering til nærmeste Nissan værksted. Vi sørger for, at du og din bil kommer så hurtigt tilbage på vejen som muligt - 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen GRATIS. 

Livsvarig Nissan assistance

Når du får udført serviceeftersyn på et autoriseret Nissan værksted, er du sikret vejhjælp i 12 måneder, fra den dag du får udført dit eftersyn.

Hvis du skulle komme ud for et havari eller en ulykke, er Nissan Assistance altid klar til at hjælpe dig. Der vil komme en Nissan Assistance bil ud til dig hurtigst muligt, og vores mekanikere hos Nissan Assistance kan løse rigtig mange problemer på stedet, så du kan fortsætte din tur. Skulle det ske, at din bil ikke kan repareres på stedet, så transportere vores vejhjælp dig og din bil til den nærmeste Nissan forhandler, hvor vores uddannet teknikere undersøger din bil.

Hvis din bil ikke kan repareres samme dag, så vil vores vejhjælp sørge for; transport, så du kan fortsætte din tur, eller logi i op til 3 dage, hvis du vælger at vente på at din bil bliver repareret.

Har du en elbil

Så er Nissan Assistance også noget for dig, vi skal nok hjælpe dig og din elbil. Du får hjælp helt gratis og ubegrænset det første år, hvis du kommer ud for et havari på grund af et tomt eller næsten tomt litium-ion-batteri.

Jeg har været ude for en eller eller havari - hvad skal jeg gøre?

  • Bevar roen, og parker bilen så sikkert som muligt.
  • Sørg for, at sikre området med en advarselstrekant, og tag din gule vest på.
  • Sørg for, at alle (passagerer, forbipasserende mv.) er i sikkerhed og ikke er udsat for yderligere fare.
  • Ring til alarmcentralen, hvis det er nødvendigt.
  • Hav oplysningerne om din bil klar (stelnummer og registreringsnummer).
  • Ring til Nissan Assistance: +45 70 14 01 47
  • Oplys din bils placering (oplys om muligt nærmeste vejkryds).
  • Oplys detaljer om problemet og dit telefonnummer, som du kan kontaktes på.